xx
    HADERSLEV DRENGEKOR    
           

 FORSIDE

                                                                     

  

KORET

                                                                     

                       ´

KONCERTER

                                                                     

  

AKTUELT

                                                                    

 

FORSKOLE

                                                                    

  

SAGT OM KORET

                                                                    

  

STØTTE

                                                                    

                       ´

BILLEDER

                                                                   

.......

LYT OG SE

                                                                   

  

KONTAKT

                                                                    

  

LINKS

                                                                   

 

 

       
Følg med i nyheder omkring koret på facebook
aktuelt -
 
     

Verdensklasse,
I kører et meget højt niveau, sagde kultur og kirkeminister Mette Bock da hun besøgte domkirken og Haderslev Drengekor d. 7. marts.
Læs hvad JyskeVestkysten skriver KLIK

JV.dk  
     
     

Ny CD fra Haderslev Drengekor.

I efteråret 2016 udkom korets tredje cd - en jule-cd under titlen "Juleaften i Haderslev Domkirke". De 24 numre på denne indspilning, som er blevet til på baggrund af mange opfordringer, rummer et udpluk af drengekorets julerepertoire bestående af danske julesalmer og engelske Christmas carols. Dertil en indspilning af juleaftensmusikken, som den kan opleves i Haderslev Domkirke hvert år.

På cd'en medvirker biskop Marianne Christiansen med oplæsning og trompetist Henrik Rønnow.

Pris 100 kr. Købes ved at sende en mail til musik@hado.dk eller ved henvendelse i Haderslev Domkirke.

Findes også på iTunes og Spotify
september 2016

CD: Juleaften i Haderslev Domkirke  (c) haderslevdremgekor.dk  
     
Haderslev Drengekor efterår 2016 (C) sjvt.dk  HADERSLEV DRENGEKOR  
     
Se TV-klip fra Nytårsnat
Nytårsnat 2015 var midnatsgudstjenesten i Danmarks Radio fra Haderslev Domkirke.
Se et par klip med Drengekoret fra nattens Gudstjeneste klik på LYT OG SE
   
     
     
Haderslev Drengekor er nu på facebook
Drengekoret har fået sin egen facebook-side.
- gå ind og klik "Synes godt om" og følg koret.
 
     
Tidligere:    
Julemusik for alle pengne
Billetsalget til årets store julekoncert åbner nu,
Haderslev Domkirke
Onsdag d. 16.december
kl. 19.30
Entre kr. 50 - kr. 120 forsalg billetten.dk

 
   
Faure 2015,
en lille billedkavalkade fra de succesfulde opførelser klik, og nyd i stort format
 
Faurés Requiem
blev en succes, både publikumsmæssigt og kunstnerisk.
Før dørene åbnedes stod ca. 400 mennesker i kø for at komme ind. De fik stor og smukoplevelse.
Koncerten gentages i Løgumkloster d. 3. november.

Haderslev Drengekor opfører Faurés Requiem i Domkirken

Allehelgen søndag den 1. november kan man høre Faurés smukke Requiem opført i Haderslev Domkirke kl. 16.30. Det er første gang, Haderslev Drengekor synger det betagende værk, og det bliver med garanti en smuk opførelse. Drengekoret har engageret en af tidens mest lovende og fremadstormende bas-barytoner som solist, nemlig unge Simon Duus. Som sopran-solist er det en af drengene fra koret, Mathias Kvistborg, der synger den berømte ”Pie Jesu”. Foruden kor og solister medvirker flere musikere, bl.a. Kristian Lumholdt på orgel og Tine Rehling på harpe.

Billetter købes ved døren á 75 kr., og dørene åbnes 30 minutter før koncerten. Værket opføres igen tirsdag den 3. november kl. 20.00 i Løgumkloster Kirke.


 
     

Haderslev Drengekor hjemvendt fra Wien.

En meget vellykket og indholdsrig turné til Wien er gennemført for Haderslev Drengekor. 65 personer fra koret og staben omkring har siden fredag besøgt den østrigske hovedstad, sunget koncerter og sat store og gode aftryk. Utallige gange blev vi forvekslet med Wiener Sängerknaben.

Koncerterne var på Schönbrunn – slotskapellet, i Melk Abbey og sidst i den mægtige Stefansdom (der i rumfang er fire gange så stor som Haderslev Domkirke). Det blev også til et besøg hos Wiener Sängerknaben, hvor Haderslev-drengene blev undervist ved en Masterclass med dirigenten for det verdensberømte kor. Her gjorde drengene et enormt indtryk på dirigenten og efter den to timers lange Masterclass sluttede han af med at invitere hele soprangruppen og dele af alt-gruppen til at forblive og være en del af Wiener Sängerknaben.

Vi har dog alle drenge og mænd med hjem igen glæder os over turen, der gjorde os uforglemmelige oplevelser og erfaringer rigere.

oktober 2015


 

 

 

Haderslev Drengekor synger i Wien

I efterårsferien drager en stor delegation bestående af 65 drenge, mænd og staben fra Haderslev Drengekor til Wien, der er destination for dette års udlands-turné. Der venter et særdeles interessant program for de velsyngende drenge.

Koret skal synge tre koncerter. Én i den imponerende Stephansdom, én på det storslåede slot Schönbrunn og sidst en i Melk Abbey. Det er lykkedes at arrangere et enestående møde mellem Haderslev-drengene og det verdensberømte drengekor Wiener Sängerknaben. Dirigenten for Wiener-drengene vil arbejde med Haderslev-drengene i en masterclass under besøget.

Forberedelserne til turen har stået på igennem lang tid. I slutningen af august måned, havde koret besøg af en stemmepædagog og dirigent fra Wien, som arbejdede med koret og forberedte dem på den forestående Wiener-tur. Drengene imponerede de Østrigske musikere med deres høje musikalske niveau og gode disciplin, som efterhånden er blevet et kendetegn for Haderslev Drengekor.

Korleder og domorganist Henrik Skærbæk Jespersen er stolt over muligheden for at realisere en så spændende tur som denne og udtaler, at formålet med turen dels er, at styrke koret socialt igennem store musikalske oplevelser, men også at udfordre sangerne igennem mødet med nogle af verdens førende kapaciteter på området.

Ved koncerterne i Wien synger koret musik af den danske 150 års jubilar Carl Nielsen, men også værker af Wiener-komponisterne Mozart og Bruckner.

 


 

 

Koncert i nye smukke omgivelser
Efter blot to korprøver i den nye sæson, stod Haderslev Drengekor den 21. august 2015 klar med en halv times program, for at synge ved åbningen af den flotte amfi-scene ved VUC Lighthouse i Haderslev. Mange var mødt op for at høre koret og se scenen. Det blev en flot kulisse med drengesang og fjorden i baggrunden.

 

- klik her
for endnu et billede

 

Endnu en sanglærer kobles på Haderslev Drengekor

Ved sæsonens start her i august 2015 byder Haderslev Drengekor velkommen til sanglærer Margrethe Smedegaard. Der er 52 drenge og mænd, der ved siden af undervisningen i drengekoret modtager solo-timer. Det er korets ambition til stadighed at udvikle sig og få mest muligt ud af de gode drenge- og mandsstemmer. I koret arbejdes med gruppens lyd som helhed, mens der i soloundervisningen finpudses og arbejdes teknisk med den individuelle stemme.  Siden 2010 har Lene Farver været eneste sanglærer for de mange sangerne i koret. Med ansættelsen af Margrethe Smedegaard er staben omkring det velsyngende drengekor blevet forstærket yderligere.

Margrethe har stor erfaring som sanger og underviser. Hun er uddannet sangpædagog fra Nordjysk Musikkonservatorium og har sunget i adskillige kor og medvirket som solist ved store opførelser. Som underviser er hun med til at uddanne kirkesangere fra Vestervig Kirkemusikskole og virker desuden som sanglærer for drengekoret ved Aarhus Domkirke.

Margrethe kan høres ved en musikandagt i Haderslev Domkirke søndag den 18. oktober kl. 16.30 sammen med domorganist Henrik Skærbæk Jespersen.

 

Tur til Ærø 2015

Anden weekend i juni måned drog 34 sopraner inklusiv 9 ny-oprykkede drenge fra forskolen på ø-tur til Ærø. Det blev til en skøn weekend med to koncerter: i Ærøskøbing Kirke og i Marstal Kirke. Begge steder for yderst begejstret publikum. Foruden sangen var der god tid til at pleje fællesskabet blandt drengene.
Se billederne klik her

 

Festkoncert Søndag 7. juni sang Haderslev Drengekor festkoncert i Haderslev Domkirke sammen med pigekoret og gæstesolisterne Michala Petri (blokfløjte) og Signe Asmussen (sopran). Drengene bidrog med danske sange, stor engelsk kirkemusik - bl.a. Parry's "I Was Glad" og i samspil med Michala Petri - Johann Sebastian Bachs "Jesus bleibet meine Freude". Ca. 400 mennesker overværede koncerten.

Juni 15

     

DM guldvinderne i ishockey, SønderjyskE, blev modtaget med sang fra drengekoret på Haderslev Rådhus.
Highfive til koret for den flotte sang!

 Ved korprøven ugen efter kom borgmester H.P. Geil på besøg i Sangstationen for at takke drengene for den fine medvirken.


Hør Drengekoret synger for ishockey-vindere
Klik LYT OG SE
 

     
       

Mariæ bebudelse 22. marts 2015
En god og lang dag startede i Haderslev Domkirke med sang ved højmessen. Stanfords Magnificat & Nunc dimittis i B-dur og dertil en davidssalme, var korets festlige bidrag ved den velbesøgte højmesse. Efter en god frokost gik turen videre til Grindsted Kirke (også kaldet Hedens Domkirke), hvor koret skulle synge en koncert. Dansk, engelsk og fransk musik var på programmet, satser der pegede frem imod påske. En veloplagt publikum kvitterede med stående applaus og koret sluttede af med at give ekstra nummer.

       
       

Pressen skrev: Storslåede Messias

 
   
Yderligere billeder klik: Billede 4  Billede 5 Billede 6 Billede 7
Hør Lydklip - Their sound is gone out, Slesvig 19. dec. 2014
   


Messias
Vor Frue Cantori og Haderslev Drengekor, solister og orkester opfører G. F. Händels MESSIAS

Dirigent Henrik Skærbæk Jespersen

Solister: Anne Mette Balling, Kristin Mulders, Jacob Næslund Madsen og Steffen Bruun.

Læs foromtsle på ugeavisen.dk (klik)
Haderslev domkirke

Onsdag den 17/12 kl. 19.30
- Dørene åbner kl. 19.00

Nummererede siddepladser

Køb billet

 

Slesvig domkirke
Fredag d. 19. december kl. 19.00
Køb billet +49 4621 28218

 


       

Haderslev Drengekor på Samsø juni 2014

Sopranerne fra Haderslev Drengekor har den sidste weekend inden skoleferien været på korturné på Samsø. En invitation, der ikke kunne siges nej til, endte med to skønne koncerter i de største kirker på øen, nemlig Nordby Kirke og Tranebjerg Kirke. 33 drenge fyldte kirkerummene med både solosang og korsang, og den sproglige udfordring var stor, da repertoiret også indeholdt latinske, svenske og engelske sange og salmer.

For ni drenges vedkommende var det første gang, de skulle medvirke til en koncert, men koncentrationen og indsatsen for alles vedkommende gjorde koncerten til en stor og berigende oplevelse for alle tilhørerne. Med en unik klar og smuk klang fyldte de flotte og fyldige drengestemmer kirkerummene.

Koret blev dirigeret af Haderslev Drengekors leder og stifter, domorganist Henrik Skærbæk Jespersen. Ved orglet sad Inga Lindmark, der var med på turnéen og som tidligere har været ansat som organist i Haderslev Domsogn.

Drengene kommer ikke sovende til den flotte præstation. Foruden den ihærdige træning med ugentlige korprøver har hele weekenden båret præg af de klare sangstemmer. Lene Farver, der til daglig er Haderslev Drengekors sangpædagog, har denne weekend sammen med Henrik Skærbæk Jespersen benyttet enhver lejlighed til at træne de fine sangstemmer, og koncentrationen og sangglæden har været kendetegnende under hele opholdet på Bolls lejrskole i Østerby, der har været den faste base denne weekend.

Flere billeder klik her

       
       

VUC Syds Kulturcafé

Den 29. april 2014 besøger Drengekoret og Henrik Skærbæk Jespersen VUC Syds kulturcafe.
Det bliver en spændende aften.
Læs mere  klik her

       

Forskolen, marts 2014

10 stolte forskole-drenge har bestået optagelsesprøven til Haderslev Drengekor. Der venter allerede spændende projekter for drengene inden de officielt rykker op efter sommerferien. Bl.a. en cd-optagelse og en koncert-tur til Samsø i juni måned.

Hold øje med de drenge! Der er et meget højt niveau hos den årgang.

Domkirken VAR fyldt til sidste plads.

 

Julemusik for alle pengene plejer at trække mange folk til og det skete endnu engang. Vor Frue Cantori, Haderslev Drengekor og Haderslev Domkirkes Pigekor leverede en fremragende koncert med et udvalg af julesange på dansk og engelsk. Drengekoret sang bl.a. fra Vivaldis Gloria, sammen med musikere fra Sleswigholsteinische Sinfoniorchester. Koncerten sluttede mea at alle kor og orkester fremførte Halleluja-koret fra Händels Messias Efter stående applaus og ekstra nummer var der mulighed for at ligge et bidrag til julehjælpen i Domsognet.


Vivaldi: Cum Scanto Spirito fra Gloria i D

Julemusik for alle pengene! dec 2013

     

Haderslev Drengekor, Vor Frue Cantori og Haderslev Domkirkes Pigekor og  vil synge et blandet program med perler fra deres julerepertoire.

Nævnes kan Mozarts "Ave Verum Corpus", satser fra Vivaldis "Gloria", Brittens "Te Deum" og julesalmer som "Dejlig er jorden", "En rose så jeg skyde" og "Julen har bragt velsignet bud" og koncerten afsluttes med Halleluja-koret fra Händels Messias.

Ved koncerten medvirker endvidere musikere fra schleswig-holsteinisches Sinfonieorchester og fløjtenist fra Sønderjyllands Symfoniorkester Bettina Zielke.

Haderslev Domkirke d. 18. december kl. 19.30

       

Julearrangement med Bubber

Tredje søndag i Advent medvirkede drengekorets yngste medlemmer (sopranerne) på Gravene i Haderslev, hvor Bubber var konferencier i et stort anlagt juleshow.
Der var en auktion, hvor der skulle samles penge ind til kræftramte børn. Bubber præsenterede Haderslev Drengekor og interviewede med indlevelse og interesse flere af drengene om dét, at synge i kor - om sammenhold, koncerter og meget mere. Drengesopranerne sang en afdeling med julesange fra deres repertoire til stor anerkendelse fra de fremmødte tilhørere.

       

Efter koncerten i Aulum nov. 2013

     

Efter Drengekorets koncert i Aulum d. 24 november skrev Herning Folkeblad bl.a.: Vellykket koncert med "kongeligt"drengekor.......Med et imponerende og stemningsfuldt program af både kendte og knap så kendte julesange blev det en god oplevelse for de mange fremmødte - 160 var der i den smukke kirke - og koret høstede velfortjent bifald. .....
 

Aulum Kirke
       

Rejsebrev fra London oktober 2013

     

Fem oplevelsesrige okotober-dage i London for kordrengene fra Haderslev. Koret medvirkede ved højmesse i Den Danske Kirke i London og sang herudover to koncerter i hhv. Southgate og Buckingham.
I Southgate medvirkede også kirkens eget kor, og der blev sunget fællesværker på både dansk og engelsk. Drengene imponerede alle steder med deres disciplin og indlevelse og sang under koncerterne. Koncertarrangørerne kvitterede prompte med invitationer om at komme igen næste år.
Turen bød også på en Masterclass med Lindsay Gray, som også lod sig imponere af koret. Evensong i St. Paul's Cathedral, besøg i Christ Church Oxford, London Eye, Big Ben, Tower, Oxford Street, Chelsea fodboldstadion og mange andre oplevelser fik de 55 sangere med hjem i bagagen.
En super tur!

se billeder
klik her

MASTERCLASS 2013 auguat 2013
Sæsonen startede igen i år med en Masterclass. Underviser var for tredje år i træk domkantor fra Aarhus, Carsten Seyer-Hansen. 10 drengesolister blev undervis af Tobias Ørum fra København. Koret arbejdede med fire satser, som alle blev præsenteret ved koncerten som afslutning på dagen:

Palestrina: Sicut cervus. Vivaldi: Cum sancto spiritu (fra Gloria), Knud Jeppesen: Herre, hvor er mine fjender mange. Carl Nielsen: Tunge, mørke natteskyer

 

Billeder fra masterclass 2013:

Finalekoncert  august 2013

Koncerten er finalen på en stor march-konkurrence, hvor der skal kåres to stykker ny musik. Det er en åben konkurrence og alle blandt publikum og korsangere har stemmeret.
Samtidig optræder operasanger Peter Lodahl og sanger Marie Carmen Koppel. Det bliver en festlig oplevelse. 

Drengekorets bidrag bliver "Morgensang af Elverskud", sammen med orkesteret der bliver dirigeret af en norsk dirigent.

Kulturhus Harmonien d. 12 september, entre
Billetter  klik her

Læs mere klik her


Drenge- og pigekoret med SMUK (arkivfoto)
       

Dronningen og Prinsgemalen kom forbi  juni 2013

På Regentparrets tur gennem Haderslev kom de forbi Domkirken og gjorde holdt for at høre Drengekoret synge.

 
       
 

  Klik for større billederne

 

     
       
       

Hør Drengekoret synge Hymn to St. Cecilia -

   
     
       

Ny cd med Haderslev Drengekor ude nu! maj 2013

 

I 2011 udkom debut-cd’en ”Gud ske tak og lov”. Den har solgt godt og været til glæde for mange i de seneste to år. Men koret har gennemgået en meget stor og hørbar udvikling siden og det kan høres på den nye cd med titlen "Tak, du lysets Fader".

 

Cd’en indeholder kendte og smukke korsange både fra det danske og det engelske repertoire. Fra Niels W. Gades ”Morgensang af Elverskud" til det storladne ”Magnificat” af Charles V. Stanford.

 

Den nye cd kan købes i Haderslev Domkirke for 100 kr. eller ved at sende en mail til musik@hado.dk

Haderslev Domkirkes Drengekor 2013

       
       

Foråret 2013:

I løbet af januar og februar måneder vil Haderslev Drengekor indspille endnu en cd. Det er to år siden korets debut-cd "Gud ske tak og lov" blev optaget. Den har solgt godt på de to år, men nu er det på tide at få en aktuel cd med korets nuværende lyd, som i takt med korets udvikling naturligvis har ændret sig. Dette ikke mindst pga. at koret nu er et blandet kor - også med herrestemmer. Optagelserne finder sted i Haderslev Domkirke og indholdet vil være dansk og engelsk musik, med hovedvægt på det engelske. CD'en vil forventes på gaden senere på foråret.

Først i marts måned drager de 55 drenge og mænd på en weekendtur med koncerter i Holstebro og Silkeborg.

I tråd med den engelske musik, som indspilles på cd i foråret, planlægges en korrejse til England i løbet af efteråret 2013
December 2012

 

 

   

Forskolens debut

1. søndag i advent var - traditionen tro - søndagen hvor Haderslev Drengekors forskole debuterer med deres medvirken i Domkirken. I år var der 14 nye drenge-sopraner, som sang en smuk højmesse sammen med de store drenge og herrerne.

December 2012

       

800 børn oplevede Domkirkens kor

 På SpilDansk-dagen 2012 havde ca. 800 skolebørn fornøjelsen af at opleve Haderslev Drengekor og Haderslev Domkirkes Pigekor.

Det foregik på  Harmonien til en stort anlagt SpilDansk-koncert sammen med Slesvigske Musikkorps (SMUK).

Under ledelse af dirigent Peter Ettrup Larsen, der i øjeblikket kan opleves på DR1 i programmet Maestro, fortalte korene og SMUK en musikalsk fortælling om "Den tapre landsoldat", der kæmpede bravt i krigen i 1848.

Kun dansk musik var på programmet, men det var af så forskellige komponister som bl.a. Niels W. Gade, Gustav Winkler, Nik og Jay og Poul Schierbeck.

De to kor optrådte hver for sig, men også sammen og selvfølgelig i samklang ved SMUK.

Koncerten var arrangeret af Haderslev Sangcenter med projektleder Henrik Rønnow i spidsen.

Se flere billeder fra SpilDansk-dagen - klik på  A, B,  C el. D.

Oktober 2012

 

Se TV-klip:

 

       

MASTERCLASS

   

Lørdag d. 1. september er der inspirationsdag og masterclass for korledere, sangpædagoger og musiklærere.

Et af de kor deltagerne skal prøve kræfter med er Haderslev Drengekor.

Dagen slutter kl. 16.30 med en offentlig koncert i Haderslev Domkirke

Læs mere klik her

september 2012

       

Fra Prinsessedåben

     

Der var tilfredshed over hele linien efter dåben i Møgeltønder. dirigenten Henrik Skærbæk Jespersen sagde om drengene efter det hele var overstået  - de opførte sig yderst diciplineret og arbejdede superkoncentreret i de 2½ timer de var i kirken. Drengene løftede salmesangen og leverede i det hele taget en superpræstation.

Drengekoret sang i kirken mens gæsterne ankom og medvirkede under dåben. Det hele overværet af TV.

Inden det hele startede gav koret en lille "havekoncert" direkte i TV2:

Maj 2012

 

 

 

I Norge skriver de:

"Glimrende stemmemateriale, utsøkt repertoar og rene, klare stemmer!"

Haderslev drengekor holdt en flott konsert til stor fornøyelse for de fremmøte. Flotte stemmer og et flott repertoar! Her er også noen av fedrene medvirkende.

"Glimrende stemmemateriale, utsøkt repertoar og rene, klare stemmer!" Dette er noen av tilbakemeldingene Sverre Valen, kjent som dirigent og grunnlegger av Sandefjord Jentekor, gav etter konserten med Haderselv Drengekor.
Her sammen med korets dirigent Henrik Skærbæk Jespersen. Klik for billede

(Kilde: MiSK, Facebook)

Maj 2012

Haderslev omkirkes Drengekor i Sandefjord Kirke

 

 

Turné til Norge 2012

Den 15. til 19. maj drager Drengekoret til Norge på deres første udenlandsturne. Der vil være koncerter i Tønsberg og i Haderslev venskabsby Sandefjord, ligesom koret deltager i 17. maj festlighederne - Norges Nationaldag.

 

Læs om turen, koret, og repertoiret - download Festskrift.

Se foromtalen af koncerterne i klik: Tønsberg Sandefjord

 

Haderslev Drengekor skal synge ved prinsessedåb.

Den 20. maj skal drengekoret synge i Møgeltønder Kirke. Det er der ikke noget usædvanligt i, da koret ofte optræder i andre byer. Men netop den 20. maj skal Prins Joakim og Prinsesse Maries lille prinsesse døbes.

Koret skal give en lille koncert før og også medvirke ved selve Gudstjenesten.

Dåben ligger i umiddelbar forlængelse af korets turne til Norge, så formen og repertoiret vil være i orden.

Opdateres

 

Læs hvad Lokalavisen Budstikken og Haderslev Ugeavis skriver.

 

 

 

Møgeltønder Kirke (foto: wikipedia T Bolten)

Se indslag fra TV Syd her:

Eller klik her

 

 

Internationalt kendt tenor synger
festkoncert med Haderslev Drengekor

Søndag den 29. april åbner Haderslev Domkirke dørene for en festkoncert med Haderslev Drengekor og den danske lyriske tenor David Danholt.

Koncerten er en optakt til korets første udlandsturné, der går til Norge i dagene 15. – 19. maj. Her skal de bl.a. besøge og synge i Haderslevs venskabsby Sandefjord og i Tønsberg Domkirke.
Til festkoncerten og turnéen medvirker foruden de 34 drengestemmer også korets herregruppe bestående af 12 voksne sangere.

Domorganist og korleder Henrik Skærbæk Jespersen er begejstret for, at den danske tenor David Danholt har sagt ja til at medvirke ved festkoncerten i Haderslev Domkirke. David Danholt er født i 1976 og uddannet fra Opera Akademiet i København. Han har siden taget studier ved Tonny Landy og medvirket i mesterklasser hos internationalt anerkendte sangere. David har en omfattende karriere i ind- og udland og har modtaget flere priser, bl.a. Reumerts Talentpris i 2009.

Foruden Haderslev Drengekor og David Danholt medvirker også trompetist Henrik Rønnow fra Slesvigske Musikkorps og domkirkens organister ved koncerten.

Klik for programmet for festkoncerten 

April 2012

David Danholt med Haderslev Drengekor den 29. april 12

David Danholt

Henrik Rønnow med Haderslev Drengekor den 29. april 12

Henrik Rønnow

 

 

 

Besøg hos Treenighedskirkens Drengekor i Esbjerg

Lørdag den 3. marts besøgte Haderslev Drengekor og forskolen et venskabskor i Esbjerg. Det var drengekoret og forskolen fra Treenighedskirken. Idéen var at lave en fælles kordag, hvor der blev øvet på fælles repertoire - men også en dag til gensidig udveksling for korene. Udover at synge, blev der tid til udendørs aktiviteter og lege. De to kor faldt meget godt i spænd, hyggede sig på kryds og tværs og sluttede dagen af med en åben prøve for forældre og interesserede. I løbet af seks timer, blev der øvet i stort fælleskor og så var der en workshop med sangpædagog Lene Farver for korenes forskoler. Desuden medvirkede Lone Gislinge og Henrik Skærbæk Jespersen. En dejlig dag, hvor der blev knyttet venskaber på tværs.

- se billeder klik her

 

 

 

 

Fra brandstation til sangstation

Drengekoret har fået nye øvelokaler, en tidligere brandstation der ligger som umiddelbar nabo til Domkirken og Latinskolen er blevet indrettet til sognets musik- og sang hus. Hvor sprøjterne før holdt er der et stort øvelokale, på førstesalen er der et lokale til gruppe og soloundervisning samt kontorer for organisterne.

Ved indvielsesreceptionen den 18. august var mange mødt op for at se de nye lokaler, og høre drengekoret og de øvrige kor der gav prøver på deres repertoire.

 

   

 

 

 

Se og hør Haderslev Drengekor ved en prøve i Haderslev Domkirke i marts 2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HADERSLEV DRENGEKOR              DOMKIRKEPLADSEN 5               6100 HADERSLEV