Personale

 

Korleder:

Henrik Skærbæk Jespersen

Henrik Skærbæk Jespersen er domorganist ved Haderslev Domkirke, hvor han
foruden sit virke som orgelspiller, dels er stifter og dirigent af Haderslev Drengekor – og dels
kunstnerisk leder af Haderslev Sangakademi, der er funderet i det sprudlende og omfattende
korarbejde ved domkirken, der tæller omkring 200 sangere.
Henrik Skærbæk Jespersen er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium med Kirkemusikalsk
diplomeksamen og overtog i 2011 embedet som domorganist i en alder af 31 år. Videregående
studier i korledelse på Det Fynske Musikkonservatorium ved Alice Granum og studier i den
engelske kortradition i Cambridge.
Henrik Skærbæk Jespersen er en særdeles aktiv kordirigent, der har dirigeret utallige kor og
koncerter i ind- og udland og han er efterspurgt som instruktør ved kurser og stævner i hele landet.
Henrik modtog i 2020 Frobeniusfondens store ærespris på 250.000 kr.

Sanglærer:

Christina Christensen

I 2005 blev Christina Christensen optaget på Nordjysk Musikkonservatorium og i 2007 fortsatte hun sin uddannelse på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

I 2010 færdiggjorde hun sin kandidat i sang og sangpædagogik hos docent Ingrid Haking Råby og blev samme år optaget i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium hos adjunkt Bodil Øland.

Som en del af Christinas virke, som freelance sanger, er hun aktiv koncertsanger både ved kirkekoncerter og indenfor operarepertoiret. Christina har sideløbende arbejdet med sangerundervisning af både børn og voksne blandt andet som sanglærer i Det Danske Drengekor.

Sanglærer:

Lona Mohr Villadsen

Lona Mohr Villadsen har diplomeksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Solistuddannelse fra Syddansk Musikkonservatorium, Odense og operauddannelse fra Stockholms Operastudio.

Hun har været finalist i et flertal operakonkurrencer og har sunget med kompagnier som Den Fynske Opera, Den Jyske Opera, Opera Classica Europa og Teatro del giglio i bl.a. MimÌ (La Bohème),  Donna Elvira (Don Giovanni), Desdemona (Otello), Violetta (La traviata), Micaëla (Carmen) og Cio-Cio-san (Madama Butterfly).

Hun har tidligere bl.a. undervist i sang på Musikhögskolan i Piteå og Framnäs Folkhögskola.  www.lonamohrvilladsen.com

Sanglærer:

Sebastian Kjældgaard

Sebastian Kjældgaard

Kontakt os

Har du spørgsmål til koncerter, omkring sponsering eller andre helt gennerelle spørgsmål kan du skrive til os under kontakt.

Følg os her: